Sæson for traktortræk
Sæsonens traktortræk blev i dag indledt i Galten, og en af stævnets bedste trækkere var en kvinde.
Johanne Lauersen fra Kjellerup var ikke bare stævnets eneste kvindelige deltager. Hun var også den bedste og i øvrigt nykåret Danmarksmester i traktortræk.
- Jeg ved ikke om jeg er sej. det siger folk, men måske er jeg det, lyder det beskedent fra den 20-årige HHX-elev.
Hun har tre års erfaring i sporten og nyder at være ude til dagens stævne i Galten.
- Hele min familie er bidt af det. Idag stiller jeg også op sammen med mine to brødre.
Ved dagens træk i Galten var der mødt små 500 tilskuere op til at se på 40 deltagere i forskellige klasser.
Hver klasse er delt op efter traktorens vægt. Johanne Lauersen vandt i klassen for traktorer ml 7501-9000 kg. Hun kørte en Fendt 824 fra Tyskland.
Reglerne er enkle. Det går ud på at trække en slæde længst på en bane der er 100 meter lang. En betonklods ovenpå slæden sørger for at slæden meter for meter bliver tungere.
Stævnet i Galten er som nævnt sæsonnes fførste i østjylland. I morgen, lørdag er der traktortræk i Boulstrup mellem Odder og Hou. Og nu på søndag kan publikum atter opleve Johanne Lauersen, når hun kører traktortræk i Kongensbro ved Ans mellem Viborg og Århus.
http://www.fullpull.dk" target="_blank">Johanne Lauersens bror har lavet en site om traktortræk. Læs mere om sporten og klik her: