Særligt mudderløb for hunde og ejere kommer til Aarhus

Til september holdes velgørenhedsløbet Muddy Dog i Aarhus. Her skal hunde og ejerne gennemføre en tre km rute med forhindringer.

Der er forhindringer både i vand og mudder under løbet i Aarhus. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Der er efterhånden motionsløb af alle mulige slags. Nogle er ekstremt hårde, i andre skal du løbe med din kone på ryggen, og nu er der også et for dig og din hund.

Vi vil gerne have, at hundeejere er mere aktive med deres hund på en anden måde end den sædvanlige gåtur.

Tina Engberg, Dyrenes Beskyttelse

Muddy Dog hedder konceptet, der kommer til Aarhus den 15. september. Dyrenes Beskyttelse er arrangør.

- Idéen kommer fra et lignende arrangement i England, som vi synes så sjovt ud. Og så vil vi gerne have, at hundeejere er mere aktive med deres hund på en anden måde end den sædvanlige gåtur, siger fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse, Tina Engberg, til TV2 ØSTJYLLAND.

00:43

VIDEO: Der var blod, sved og mudder til Danmarks største forhindringsløb Nordic Race i Aarhus den 22. juni. 

Luk video

Samler ind til svigtede dyr

Når man køber billet til løbet sammen med sin hund, støtter man samtidig svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater.

- Vi laver selvfølgelig også en event som dette for at samle penge ind til dyr i nød og gøre opmærksom på vores arbejde, siger Tina Engberg.

Læs også Pas på brunstige hjorte: Er smurt ind i mudder, tis og sæd

Hun slår samtidig fast, at der er taget højde for, at løbet ikke skal være farligt for de firbenede. 

- Der står dyrlæger på ruten, som holder øje med, om nogen presser deres hund for meget. Så tager vi fat i dem, forklarer Tina Engberg. 

Derfor gælder det heller ikke om at komme først i Muddy Dog. Der er i stedet præmier til blandt andre de sjovest udklædte og den mest mudrede hund. 

Der vil uden tvivl komme hundepoter i mudderet til løbet.  Foto: Dyrenes Beskyttelse

Det skal din hund overholde

I Aarhus tager løbet udgangspunkt fra Aarhus Firma Sport på Paludan-Müllers Vej og går gennem noget af det skovområde, som findes i Skejby.

Ifølge Tina Engberg er der ikke tale om en særlig hård rute, og alle mennesker og dyr – store som små – kan være med.

Alle hunde kan deltage, så længe de er socialiserede, vant til andre hunde og i rimelig form til at kunne gennemføre ruten.

Dyrenes Beskyttelse

- Ruten er ca. tre km lang med forskellige forhindringer på banen – såvel vand som mudder. Alle hunde kan deltage, så længe de er socialiserede, vant til andre hunde og i rimelig form til at kunne gennemføre ruten. De skal desuden være vaccinerede og have den lovpligtige ansvarsforsikring, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

Det koster 250 kr. for en hund og en voksen at deltage i løbet. På nuværende tidspunkt er der solgt 100 billetter. Der er plads til 400 deltagende hunde.