Sælpestepidemi er drevet over
Fundet i juni af døde sæler på Anholt gav frygt for en ny stor sælpestepidemi. Nu ser risikoen ud til at være drevet over.
Sælerne er sandsynligvis immune.
Præcis en måned efter at de første døde sæler blev fundet på Kattegatøen Anholt, tyder alt på, at risikoen for endnu en voldsom epidemi af sælpest er drevet over.
På Anholt er der siden 19. juni fundet omkring 60 sæler, der alle er døde af sælpest. Men det er efterhånden flere uger siden, at Skov- og Naturstyrelsens opsynsmand Morten Abildstrøm sidst fandt nogen.
- Det antal, der foreløbig er dukket op, kan slet ikke sammenlignes med de tidligere epidemier, som kostede mellem 60 og 30 pct. af sælbestandene livet. Ved den seneste i 2002 døde der mere end ti gange så mange sæler ved Anholt sammenlignet med denne gang, siger han til Ritzau.
Optimismen breder sig
Skov- og Naturstyrelsens tovholder på sælpesten, vildkonsulent Anton Linnet, håber også det bedste.
- Jeg er meget optimistisk efter de seneste par uger. Meget tyder på, at epidemien denne gang har en helt anden karakter end i 1988 og 2002. I 2002 samlede jeg selv 400 døde voksne sæler op bare ved Limfjorden, siger han.
Som de tidligere gange startede sælpesten også i år blandt de spættede sæler på Anholt, hvorfra den før har bredt sig med stormskridt til andre sælkolonier i Danmark bl.a. Tyskland, Holland og Sverige.
Derfor gav det frygt for en gentagelse, da sælpesten for 14 dage siden atter sprang fra Anholt til Hesselø. Her blev der fundet 33 døde sæler. Også i Sverige er dukket ca. ti døde sæler op. Men siden er der ikke sket mere.
- Så nu håber vi, faren er drevet over. Teorien er, at en stor del af bestanden er immun fra sidste gang. Det bestyrkes af, at alle de døde sæler denne gang er unger fra i år eller sidste år,
som er født efter den seneste epidemi, siger Anton Linnet.