Sælger kunstig hash

Syntetisk cannabis kan have alvorlige bivirkninger

Syntetisk cannabis kan være farligt, for ingen ved,hvilke bivirkninger, det kan have. Foto: Flickr

I en butik midt i Randers kan man købe syntetisk cannabis, der virker ligesom hash og kan give alvorlige bivirkninger. Det oplsyer P4 Østjylland.

Ifølge Christian Lindholst fra Retskemisk Institut i Aarhus, er problemet, at ingen præcis ved, hvad det syntetisk cannabis indeholder, og derfor kan det være meget farligt at indtage.

- Det er jo dybt uansvarligt at sælge de her stoffer. Det er jo et utroligt usikkert marked i og med, at man ikke ved, hvad man køber. Man ved heller ikke, hvor stor en koncentration stof, man har med at gøre. Og man ved dybest set heller ikke, hvad effekterne er af de her stoffer, siger Christian Lindholst til P4 Østjylland.