Sæler har også brug for at slappe af i ferien

Dyrenes Vagtcentral får ekstra mange opkald i vinterferien fra folk, som bliver bekymrede for sæler på stranden

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Vinterferien står for døren og det får Dyrenes Vagtcentral 1812 til at gå ud med en henstilling de mange borgere, som er på vej ud på traveture i naturen. Dyrenes Vagtcentral får nemlig særligt mange opkald i skoleferierne. En stor del er opkald fra borgere, der mener, de har fundet en sæl i nød. Men sælerne har det ofte fint.

Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Vagtcentral 1812, forklarer, at der sker en stigning i opkald om sæler i nød, når folk får fri.

Læs også Nyt stenrev skal lokke sæler og marsvin til Aarhus

- Vi kan mærke det på Dyrenes Vagtcentral 1812 når folk går på ferie, tager en tur på stranden og ser en sæl ligge i vandkanten. Det er de fleste ikke vant til, så vi får mange opkald fra folk, der tror, sælerne er i nød, siger Camilla Jensen.

Men sælerne er de fleste tilfælde ikke i nød. De hviler sig sandsynligvis bare i sandet, forklarer Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse:

- Sæler kan ikke opholde sig i havet hele tiden. De har faktisk behov for hvile på stranden eller en sten, siger han.

Læs også VIDEO: Spektakulær redningsaktion - sæl hjulpet ud af byen - igen!

 Hvornår er en sæl i nød?

- Hvis man ser en sæl, der ligger alene på stranden, er det vigtigt at huske på, at det er helt normalt, at de også hviler sig engang imellem. Der er derfor ikke noget usædvanligt ved, at den bare ligger i sandet, siger Michael Carlsen.

Har sælen derimod tydelige skader eller tegn på sygdom, er det vigtigt at ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812, der ud fra sælens tilstand kan vejlede om, hvorvidt den er i nød.

Sæler er vilde dyr, og det er vigtigt at holde afstand til dem, fordi de vil føle sig truede, hvis et menneske nærmer sig.

Læs også Sælforsker: Bliv væk fra sælerne

Også Kattegatcentret i Grenaa mærker interessen og bekymringen for sælernes velbefindende, fortæller Rune Kristiansen, som er Kattegatcentrets havekspert og kurator. Og interessen er taget til de seneste ti år i takt med at sælbestanden er vokset i Danmark.

- Vi mærker især interessen om efteråret og i de tidlige vintermåneder, hvor sælungerne er begyndt at skulle klare sig selv. Nogen af dem sulter. De klarer den ikke og har brug for hjælp. Det kan man se på sælens huldstatus - altså om den er afmagret. Og så kan man kontakte Dyrenes Vagtcentral eller Naturstyrelsen. Men I langt de fleste tilfælde har sælen det godt, og man kan hurtigt sætte et alarmberedskab i gang på unødvendige ting, fortæller Rune Kristiansen. 

Hans råd er, at man iagttager sælen på afstand, helst med kikkert, uden at forstyrre sælen. 

- Se efter om sælen har sår eller blødninger. Skum om munden er også et sygdomstegn som kan betyde, at sælen har lungeorm. Og tag så mange billeder som muligt, så myndighederne har noget materiale at vurdere sælens tilstand ud fra. 

Sælerne kan træffes langt oppe i åerne

Man kan træffe på sælerne alle steder fra det uberørte sælreservat på Anholt til langt oppe i de store lystfiskeråer, hvor havørrederne går op. Der følger sælerne med fordi ørrederne er et nemt og lækkert måltid.

Det er af natur et sky dyr, som normalt holder en vis sikkerhedsafstand til mennesker, men de kan også ligge på stranden100 meter fra Kattegatcentret. Og sælernes indboede skræk for mennesker er på retur.

Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse oplever, at sælerne flere steder i landet mister deres skyhed overfor mennesker. 

Læs også Politiet måtte aflive sæl på afveje

- Sælerne er blevet mere tillidsfulde de senere år, fordi de ikke bliver jaget længere. Tidligere sprang sælerne straks i vandet, når de så mennesker. Nu ignorerer de i mange tilfælde ligefrem strandgæster.

Og når sælerne ligger på siden og hviler i deres karakteristiske hvilestilling tror mange, at sælerne er kommet til skade. Nogen strandgæster tror for eksempel, at den ene luffe mangler, fordi sælen ligger på siden og skjuler luffen. Og nogen tror at sælen er ramt af skab, fordi en sæl, som er tør på den ene side af kroppen og våd på den anden har en pels, som stritter lidt forskelligt.

Og hvad kan Dyrenes Vagtcentral så stille op, hvis der virkelig er noget i vejen med sælen? Strengt taget ikke så meget, forklarer Michael Carlsen. 

- Hvis sælen er meget medtager kan vi sende nogen ud at vurdere om sælen skal aflives, fx en vildkonsulent.

Tidligere tog man i flere tilfælde små forladte sælunger ind - de såkaldte "hylere"og forsøgte at flaske dem op i fangenskab. Men det gør man ikke længere, fordi det har vist sig nærmest muligt at genintroducere dem i naturen bagefter.