Sådan skal du køre i sneen
Gode råd til snekørsel
9. dec 2012, kl. 08:56
Mere end 30 dage gammel
Østjylland blev søndag morgen ramt af vinterens første snestorm. Her er en håndfuld gode råd til, hvordan du som bilist bør køre i det glatte vintervejr:
- Sørg for at fjerne al is fra ruderne og sørg for at holde ruderne afduggede.
- Sørg for at være i god tid. Vinterkørsel tager tid.
- Pas på usynlig is. Selv om luftens temperatur er over nul, kan vejbanen sagtens være frossen.
- Sænk hastigheden.
- Hold afstand.
- Sørg for at have rigeligt med benzin på tanken.
- Sørg for at have en skovl med, så du kan grave dig fri, hvis du kører fast.
- Sørg for at have varme tæpper i bilen.
- Hold øje med om politiet fraråder udkørsel, eller om veje er spærret pga. sne.