Sådan sikrer du dig mod storm

Falck giver gode råd i forbindelse med Egon

Foto: Colourbox

Der er flere ting, man skal være opmærksom på i forbindelse med det voldsomme blæsevejr, der bevæger sig ind over landet og for alvor rammer Østjylland midt på eftermiddagen. Sådan lyder det fra Falck.

- Det er vigtigt, at man sørger for at spænde løse genstande fast, og så er det også en god idé at holde sig fra skovstrækninger, siger Thomas Dietz, der er vagtcentralleder hos Falck i Region Midt, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Desuden skal man være ekstra opmærksom, når mørket falder på:

- Man skal passe på, for der kan ligge væltede træer, som man ikke har set, og man skal passe på omkring skove både i dag og de kommende dage, lyder rådet fra Thomas Dietz.

Ud over at passe ekstra godt på sig selv og sine ting, skal man også sørge for at holde sig orienteret:

Se også: Egon er på vej

- Det er en god idé at holde sig opdateret via pressen for eksempel, siger Thomas Dietz.