Sådan overlever du eksamen

Det er på den tid af året, hvor lærerne fører de studerende ind til det grønne klæde. Få tips til, hvordan du undgår eksamensangst.

Selv om eksamen efter sigende er en fest, så er det for mange en situation, der skaber stor nervøsitet. Og for nogen er frygten helt lammende.

TV 2 | ØSTJYLLAND bragte mandag et tv-indslag med gode råd til, hvordan man undgår svedeture og rystende hænder før og under eksamen. Du kan se tv-indslaget ved at klikke på linket i boksen til højre på denne side.

Nedenfor kan du desuden se en håndfuld gode råd til, hvordan man bedst klarer sig igennem eksamensperioden:

Før eksamen:

Sæt dig et mål. Hvilken karakter vil du opnå? Lav derefter en realistisk læseplan, og følg den

Spis sundt

Dyrk motion

Husk at få din søvn

Planlæg, hvad du vil gøre, hvis "klappen" går ned

Dagen før eksamen bør du stoppe eksamenslæsningen SENEST i løbet af eftermiddagen

Under eksamen:

Tag styringen

Bed om at få spørgsmålet igen, hvis du ikke forstår det. Det er helt i orden

Tag et glas vand, hvis du er tør i halsen

Husk, at lærer og censors job er at få dig til at vise, hvor MEGET du ved. Ikke omvendt

Træk vejret dybt, hvis du bliver urolig

Efter eksamen:

Tag en slapper. Vent en dag med at læse op til næste eksamen. Din krop og hjerne har brug for hvile

Hvis det gik godt, så nyd det i fulde drag

Hvis det gik mindre godt, så find ud af, hvad du kan lære af oplevelsen, så du bliver bedre