Sådan fordeles mandaterne

Dansk Folkeparti går frem og Venstre går tilbage i Østjylland

Foto: Colourbox/Ritzau. Collage: TV2OJ

Her kan du se, hvordan mandatfordelingen ser ud i Østjylland.

1 af 2

Det bliver formentlig et farvel til velkendte politikere og goddag til nye ansigter, når resultatet af de personlige stemmer i Østjylland foreligger senere fredag.

Blå blok vinder folketingsvalget med et snævert flertal med 90 mod rød bloks 89 mandater.

Det betyder, at magtbalancen både på landsplan og i Østjyllands Storkreds har ændret sig markant i løbet af natten.

Se også: DF jubler - Venstre bløder

Dansk Folkeparti tegner sig for den største fremgang - fra tre til fem østjyske mandater.

Hos Venstre er folketingsvalget 2015 næppe være et valg, der er værd at huske tilbage på. Partiet går markant tilbage på landsplan og i Østjylland, hvor partiet mister tre mandater.

Også SF og Radikale Venstre mister mandater. Her kan partierne se frem til henholdvis en og to færre pladser i Folketinget.

Se også: Fest hos Liberal Alliance

Liberal Alliance går frem med et enkelt mandat. Det samme gør Enhedslisten, mens Alternativet sikrer sig sit første mandat i Østjylland.

Sådan fordeles mandaterne i Østjyllands Storkreds (2011-valget i parantes):

A - Socialdemokraterne: 7 (7)

B - Det Radikale Venstre: 3 (1)

C - De Konservative: 1 (1)

F - SF: 1 (1)

K - Kristendemokraterne 0 (0)

L - Liberal Alliance: 2 (1)

O - Dansk Folkeparti: 5 (3)

V - Venstre: 4 (7)

Ø - Enhedslisten: 2 (1)

Å - Alternativet: 1 (ikke opstillet)