Sådan fjerner du skovflåter

Her kommer et par gode råd til, hvordan du undgår borreliainfektion

Hvis du har opholdt dig i skoven eller i et område med høj bevoksning, er det en god ide lige at tjekke, om en skovflåt skulle have bidt sig fast på huden.

Derved kan de undgå borreliainfektion, som i Danmark er kendt som hjernebetændelse.

Se: Læger overså Borrelia

Er der en skovflåt, der har bidt sig fast i dig eller en af dine kære, fjernes den ifølge Sundhedsstyrelsen bedst ved, at du tager fat om den helt nede ved huden med en pincet eller speciel tang.

Flåten kan normalt trækkes ud uden problemer. Skulle nogle af "munddelene" blive siddende, sker der ikke noget ved det.

Hold øje med symptomer

Langt de fleste bid er ufarlige, men det er en god, hvis man holder øje med eventuelle symptomer på infektion. Infektionen har en inkubationstid på tre til 30 dage.

Efter flåtbiddet kan der være en hævelse som ved myggestik eller noget større, hvilket er en normal reaktion på flåtens spyt.

Symptomer på borreliainfektion er udslæt, der kan opstå nogle dage eller op til flere uger efter flåtbiddet. Udslættet er rødt og velafgrænset. Vokser det til omkreds over fire centimeter i diameter.

Efterhånden afbleger udslættet i midten og får ringstruktur.

Opsøg læge ved symptomer

I cirka halvdelen af tilfældene opstår der desuden symptomer i form af muskelsmerter, ledsmerter og hovedpine.

Hvis du oplever disse symptomer, eller hvis udslættet vokser til over fire centimeter i diameter, opfordrer sundhedsstyrelsen til, at du opsøger læge.

Borreliainfektionen bliver behandlet med et antibiotika, og hovedparten af sygdomstilfældene med symptomer fra nervesystemet helbredes uden mén.

Se her Sundhedsstyrelsens informationer om skovflåter og Borelia.