Sådan er der i Trigeparken

Ghettoliste: Interview med boligformand

03:35

1 af 2

Trigeparken ti kilometer nord for Aarhus er et af de boligområder, der er med på statens ghettoliste.

Det forstår man ikke i Trige, og nu viser forskning, at det er skadeligt for et boligområde at være på ghettolisten.

Teddy Weinreich, der er formand for Afdeling 20 i Trigeparken, ville ønske, at området blev streget af ghettolisten.

Se: Skadeligt at være på ghettolisten

- Vi har folk, der har boet herude siden det blev bygget i 1981, som er glade for det og kommer i vores klubber og til arrangementerne, siger Teddy Weinreich.

Han fortæller, at det i forvejen kan være svært at få folk til at flytte til Trigeparken, og at ghettolisten ikke gør dette lettere.

- Vores husleje stiger, hvis der står tomme lejligheder, for så er det os selv, der skal dække det underskud, og det er med til at gøre, at det er sværere at få andre folk herud, så det bider sig selv i halen, siger han.

Trigeparken består af 371 lejligheder og cirka 1.050 indbyggere.

Se: Listen bidrager ikke med noget

- I dagligdagen omgås vi hinanden på helt normalt vis, og vi hilser på hinanden. Vi har mange forskellige nationaliteter herude, og alle synes, at deres hverdag er god. Vi har en god skole, vi har klubber og gode faciliteter herude, så folk synes, at det er et udmærket sted at bo, siger Teddy Weinreich.

Udover Trigeparken er Sundparken i Horsens, Højvangen i Skanderborg, Glarbjerg i Randers og Bispehaven og Gellerupparken i Aarhus Kommune de østjyske boligområder, der er med på ghettolisten.

Du kan se hele interviewet med Teddy Weinreich og høre mere om Trigeparken i videoen øverst på siden.