Sådan bygger man en motorvej
Vejdirektoratet holdt åben motorvej
Hvis du går og spekulerer over, hvordan man bygger en motorvej og danner sig et overblik over det, så kan du få indsigt heri.
Vejdirektoratet holder lørdag åbent motorvej for folk, der er interesseret i sådanne byggerier. I dag var det byggeriet af motortrafikvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft ved Randers.
- Vi vil gerne vise naboerne og andre interesserede, hvad det er, vi går og laver. Hvad skattepengene går til. Man kan se tilblivelsen af en stor bro, som vi er ved at bygge. Man kan komme helt tæt på og se, hvordan den bliver lavet. Selve konstruktionerne og jordarbejdet rundt omkring. Man kan se fundamenterne, siger projektleder i Vejdirektoratet, Frank Timm Gregersen til P4 Østjylland.
Ifølge Vejdirektoratet er der ofte stor interesse for de her byggerier. Og da de nu holder åbent motorvej, så har de tilføjet en lille, sjov ting, som borgene kan prøve af.
- Før vi bygger sådan en vej, skal man have komprimeret noget sand. Folk kan prøve, hvormeget de selv kan komprimere med deres fødder i forhold til, hvad der skal til, når man bygger vej. Der skal temmelig store maskiner til, siger Frank Timm Gregersen til P4 Østjylland.
Strækningen åbner ved udgangen af 2014.