Sådan bliver Northside-vejret
Lidt godt og lidt skidt for dig, der skal på festival
Når Northside fredag slår dørene op for 35.000 fortrinsviste østjyske festivalgæster, er der en ting, der næsten er ligeså afgørende, som at øllene er kolde, og at musikken er god.
Det er selvfølgelig vejret, der er tale om.
For alle festivalgængere ved, at der, selv om det måske kan være magisk med en regnvejskoncert, helst skal være flere solskinstimer end gråvejrstimer.
Se: Northside er foran tidsplanen
Det begynder godt, for fredag bliver med høj sol fra en stort set skyfri himmel, og temperaturen kommer op omkring de 22 grader.
Gid det kunne vare ved, men lørdag får festivalen efter alt at dømme besøg af et regnvejr, der måske endda kan udvikle sig til et tordenvejr. Temperaturen er dog stadig høj.
Søndag bliver det tørt igen, men temperaturen daler til omkring de 17 grader.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.