Sådan bliver koncert-vejret

Både regn og sol vil præge vejret til Grøn Koncert

01:01

1 af 2

Det er med både at finde shorts og paraply frem hvis man i weekenden skal til for eksempel Grøn Koncert.

I morgen, fredag, kommer Grøn Koncert-karavanen forbi Randers og lørdag er det Aarhus' tur, og hvis man skal tro vejrudsigten, er det aarhusianerne, der får det bedste vejr.

Fredagen begynder flot med sol, men ud på dagen vil der komme en del skyer, som kan ende med byger:

- I løbet af eftermiddagen kan der godt komme enkelte kraftige, lokale byger, siger vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl fra TV 2 | VEJRET.

Temperaturen vil ligge på omkring 18-20 grader, og der vil ifølge prognoserne blæse op med en frisk til hård vind fra syd og sydvest.

Det samme er gældende lørdag, hvor solen til gengæld vil være mere fremme på himlen.

Du kan se hele vejrudsigten for weekenden i videoen øverst i artiklen.