Sådan skal du sortere dit juleaffald på genbrugspladsen

Gør miljøet en tjeneste og få genbrugt juleaffaldet

01:07

VIDEO: Der er mere end almindeligt travlt på genbrugspladserne efter vores årlige forbrugsfest.

OBS: Reglerne for sortering kan variere fra kommune til kommune, og man skal derfor holde sig orienteret i sin egen kommune. 

Juleaften bliver kilometervis af papir flået af pakker, og tonsvis af emballage bliver lukket op.

Læs også Unge jagter affald i Aarhus - vil udbrede konceptet til hele Danmark

Det betyder travlhed på genbrugspladserne, og det er vigtigt at sortere sit juleskrald korrekt.

I Aarhus skal papir og pap hver for sig, mens gavebånd og plastik hører sammen.

- Juleaffaldet er lige så vigtigt at få sorteret, som alt det andet resten af året, siger holdleder hos Genbrugsstation Sintrupvej i Aarhus, Torben Villumsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Torben Villumsen er ikke bleg for at give en løftet pegefinger i den gode sags tjeneste.

Udfordrende opgave

Flamingo, der ifølge Torben Villumsen er en faldgrube, skal i en helt fjerde container.

- Det er i rigtig mange af de papkasser, vi får. Det kan være legetøj, det kan være elektronik. Tag det fra, for det kan genbruges, siger Torben Villumsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også VIDEO: Lisbeth og indkøbsvognen fik ét minut til at tømme Brugsen

Gavepapir og små pap- og plastikdele lægger sig som bekendt ikke i små, fine bunker efter gaveuddeling. Det gælder ikke mindst, hvis der er småfolk i nærheden.  

- Vi har nogle børnebørn hjemme i alderen 1-6 år, så det er mission impossible, lyder det lørdag fra en morfar på stationen. 

Miljø, miljø, miljø

I anledning af julen er der dog ekstra vejledning at hente hos Genbrugsstation Sintrupvej i Aarhus. 

- Det er for at informere om, at gavepapir ikke skal i småt brændbart, men over i vores papircontainere. Det bedste sted at skilte er der, hvor folk normalt ville smide papiret, nemlig i småt brændbart, siger Torben Villumsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Dronningen samler familien til julefest i Aarhus

Selvom det er sjovere at få julegaver end at sortere affald, gælder det om at gøre en indsats for, at juleaffaldet kan blive genbrugt. 

- Det er det, det hele drejer sig om. Miljøet, siger Torben Villumsen. 

Du kan blive klogere på affaldssortering i Aarhus Kommune i videoen ovenfor.