Sådan sikrer du dit hjem mod stormen Urd

Stormen Urd ventes at indtage store dele af landet mandag aften. Se hvordan du sikrer dit hjem

Foto: Gitte Rasmussen

Juleferien ventes at blive afsluttet med en storm, der kan give forhøjede vandstande og stormflod flere steder.

Læs her, hvordan du kan sikre dig bedst muligt mod stormen:
 

Før stormen:
* Hvis du har hus og have, så gælder det om at gå en runde uden for og fjerne både små og store løse genstande fra haven, for eksempel trampoliner, havemøbler eller børnenes legetøj.

* Fjern visne og knækkede grene fra træer og tjek efter, om der er løse tagplader og tagsten.

* Luk porte, døre og vinduer. 

Læs også Flere aflysninger af østjyske færge-afgange på grund af storm

Under stormen:
* Hvis der opstår skade på vinduer eller tag, så fjern de genstande i huset eller lejligheden, der kan gå i stykker i tilfælde af regn.

* Vent med at gå udendørs og afdække skader til stormen er ovre - ellers kan det være farligt.

* Ring 114 ved alvorlige skader. Har du abonnement hos et redningskorps, kan du også rette henvendelse til det.

Læs også Politiet vil følge stormen Urd tæt ved Randers Fjord

Efter stormen:
* Dæk ituslåede vinduer med træplader, plastik eller andet materiale. Dæk huller i taget for eksempel med presenninger. Fjern genstande fra udsatte områder, der kan tage skade af regn.

* Tag billeder af skaderne eller optag dem på video. Vent med at smide beskadigede ting ud, til din forsikringssag er afsluttet, eller indtil forsikringsselskabets taksator har været forbi.

* Gem kvitteringer på midlertidige reparationer. Dit forsikringsselskab betaler de rimelige og nødvendige udgifter på midlertidige reparationer, der kan forebygge yderligere skader.

Kilder: Alka, Falck, Forsikring & Pension og DMI

Læs også Stormen rammer Østjylland: Især Anholt er særligt udsat