Sådan påvirker royalt løb trafikken

Der vil være ekstra meget run på den offentlige transport i Aarhus mandag i forbindelse med Royal Run 2019.

Kronprins Frederik løb med i løbet i 2018. I år har en diskusprolaps tvunget ham til afbud. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Mandag er der Royal Run i Aarhus, hvor mange tusinde ventes at deltage eller heppe langs sidelinjen. Det får konsekvenser for den kollektive trafik.

Frederiks Allé, Park Allé og Busgaden er nemlig spærret fra kl. 9.00 - 16.00. Kystvejen er spærret fra kl. 8.00 - 16.00.

Få et overblik over de lukkede veje her:

Busser kører ad andre veje

En lang række bybusser og regionalbusser kører derfor ad ændrede ruter, og der må forventes øget risiko for forsinkelser.

Sådan lyder det fra Midttrafik, der opfordrer kunderne til at tjekke deltaljerne for deres bus på selskabets hjemmeside.

Læs også Lægerne dømte Sofie til et liv i kørestol - nu vil hun gennemføre Royal Run

Også X-busserne påvirkes. 912X og 925X ankommer og afgår fra Comwell Hotel på Værkmestergade, ligesom 914X, 918X og 952X ankommer og afgår fra Spanien.

Letbanen rammes ikke af løbet.

Her kan du se ruterne, der løbes ad under løbet.  Foto: Royal run

På kortet her ses start- og målområdet i Aarhus. Foto: Royal run

Kom i god tid

Hvis du skal deltage i Royal Run, lyder rådet fra arrangøren ganske klart. Kom i god tid!

Der skal hentes startnummer ved Ridehuset, og der er bagageopbevaring på Havnepladsen eller Toldboden.

Læs også Diskusprolaps tvinger Kronprinsen til ikke at løbe Royal Run

- Der kan risikere at være kø både ved startnummerudleveringen og ved bagageopbevaringen, og du skal passere gader, der kan være fyldt med løbere, der deltagere i andre heats, lyder det fra folkene bag Royal Run.

- Vi anbefaler så vidt muligt alle deltagere at komme på cykel eller med offentlig transport. Cykler kan med fordel parkeres ved Dokk1 tæt på bagageopbevaringen, lyder det videre.

Parkeringspladser og p-huse

Hvis du alligevel kommer i bil, anbefaler Royal Run følgende parkeringspladser og P-huse:

  • Scandinavian Center P-hus
  • Godsbanens parkeringspladser
  • Musikhusets P-hus
  • Bruuns Galleri P-hus
  • DGI Husets parkering
  • Parkering under Navitas
  • Nørreport P-hus
  • DOKK1 Parkering
  • Filmbyens parkeringspladser
  • Sallings P-hus
  • Magasins P-hus (NB: det vil være svært at køre til efter kl. 11 og fra før kl. 15.30!)
  • Busgadens P-hus (NB: det vil være svært at køre til efter kl. 11 og fra før kl. 15.30!)
  • P-anlægget i Ny Banegårdsgade
  • Poppelpladsen