Sådan! Horsens-sejler udbygger forspringet ved OL

Anne-Marie Rindom har sat kurs mod OL-medaljer

Foto: Olivier Hoslet - Scanpix

Foto: Olivier Hoslet - Scanpix

Foto: William West - Scanpix

1 af 3

Sejleren Anne-Marie Rindom fra Horsens fører Laser Radial-klassen ved OL i Rio efter syv sejladser.

I fredagens syvende sejlads blev hun nummer fire, og selv om hun undervejs i sejladsen så førstepladsen glippe, gjorde hun det bedre end de nærmeste konkurrenter.

Læs også Horsens-sejler måtte flygte fra skuddrama

Den irske båd, som førte inden syvende sejlads, blev kun nummer 18, og det udnyttede Rindom altså til at tage føringen.

Rindom har hidtil demonstreret skræmmende stabilitet med topresultater. Ser man bort fra diskvalifikationen i tredje sejlads, er danskerens dårligste sejlads i ottendeplads. 

Efter de ti indledende sejladser skal de ti bedste ud i medaljesejladsen, hvorefter guld, sølv og bronze fordeles.

Læs også Rindom på guldkurs: Har sejlet det bedste i mit liv

 Det er ikke overraskende, at Rindom er blandt de danske medaljehåb i Rio. Sidste år blev hun verdensmester, mens det i år er blevet til VM-bronze.

Anne-Marie Rindom gennemfører lørdag 9. og 10. sejlads ved OL. Hold dig opdateret om sejladserne her på tv2oj.dk.