Sådan gør du, når vejen krydser skinner

Biler har altid ubetinget vigepligt ved jernbaneoverskæringer, men det er langt fra alle bilister, der overholder den regel.

Ifølge Jimmy Aakjær, der er køreskolelærer, skal man afvente fri bane over en jernbaneoverkørsel, uanset om der er bomme, lys eller lydsystemer.

Blinkende lys og advarselslyd.

Det er noget af det, man ofte møder, når man skal passere en jernbaneoverkørsel. 

Læs også Far og søn død efter sammenstød mellem letbane og bil

For det er langt fra altid, at der er bomme, når jernbanen krydser vejbanen.

Altid ubetinget vigepligt

Men uanset om overkørslen har lys, lyd eller bare et skilt, så kræver det ifølge kørelærer fra Rønde, Jimmy Aakjær, øget opmærksomhed.

Og det er noget, de fleste glemmer, så snart de har erhvervet deres kørekort.

Til dagligt kører han nemlig mange ture med sine køreelever omkring jernbaneoverskæringen Thorsager.

- Reglen ved en jernbaneoverførsel er, at selvom bommene er oppe, så har man ubetinget vigepligt. Det vil sige, at man har pligt til at køre langsomt over og orientere sig om, der kommer tog, siger Jimmy Aakjær til TV2 ØSTJYLLAND. 

00:40

VIDEO: Køreskolelærer Jimmy Aakjær fortæller, at mange overser den ubetingede vigepligt, der er ved jernabaneoverkørsler. 

Luk video

Siden den frygtelige togulykke nær Trustrup, der rystede hele Østjylland, har mange undret sig over, hvordan det kunne ske.

Overkørslen ved Trustrup har ikke bom, men det har jernbaneoverkørslen ved Thorsager.

Men bom eller ej gælder de samme regler for vigepligt. 

Ved jernbaneoverkørslen er der skiltet med en vigepligtstavle, der betyder, at man skal køre i en hastighed, hvor man skal orientere sig for at se, om der kommer nogen. 

Toget, som kørte ind i den norske families bil. Foto: Per Øxenholt - Ritzau Scanpix

- Ved overskæringen i Thorsager er der mange træer, så man ikke kan se noget. På denne strækning vil man faktisk skulle køre ganske langsomt og i første gear for at kunne orientere sig, om der kommer tog, siger Jimmy Aakjær.

Ligesom et lyskryds

Banedanmark har godt 500 sikrede overkørsler. Derudover har de ansvaret for omkring 300 sikrede overkørsler på landets privatbaner.

Overkørselsanlæggene er sikrede med varslingsanlæg. Det betyder, at der er blinkende lys og en klokke, der ringer for at signalere om, at der kommer tog.

De forskellige signal, når jernbanen krydser vejbanen

Helbom – spærrer både venstre og højre vejbane med bom. 

 

Halvbom – højre vejbane er spærret med bom. 

 

Advarselssignal – blinklys og klokker. 

 

Usikret overkørsel – Usikrede overkørsler er forsynet med led, låge, drejekors eller blåt krydsmærke. Krydsende trafik må selv sikre sig, at passage kan finde sted uden risiko.

De usikrede overkørsler har kun få brugere og findes stort set kun på interne eller private fællesveje. Typisk vil det være landmænd, der skal fra mark til mark.

Overkørslen ved Thorsager havde bom, advarselsklokker og blinkende lys. Selvom der er advarsler på den, så skal man alligevel betragte det som et slags lyskryds.

- En overkørsel med klokker og blink skal betragtes ligesom et lyskryds. De røde blink er at betegne som et rødt stopsignal. Så er der klokker oveni, så man kan høre det, hvis man overser lyset, forklarer Ebbe Jung Josefsson, der er pressemedarbejder ved Banedanmark til TV2 ØSTJYLLAND. 

Man har altid ubetinget vigepligt, det skal man altid huske, også selvom bommene er oppe. Toget forventer jo, at bilerne passer på også selvom, at bommen er oppe.

Jimmy Aakjær, kørelærer, Rønde. 

Bomme eller ej

Ifølge kørelærer Jimmy Aakjær har mange bilister meget fokus på, om bommene er oppe eller ej, fordi man som bilist instinktivt tænker, at hvis bommene er oppe, må man køre. 

Man skal dog afvente, om der fri bane over jernbaneoverkørsel, uanset om der er bomme, lys eller lydsystemer. 

Læs også Letbanedirektør: Test afslørede ingen fejl

- Man har altid ubetinget vigepligt, det skal man altid huske, også selvom bommene er oppe. Toget forventer jo, at bilerne passer på også selvom, at bommen er oppe, siger Jimmy Aakjær.

Havarikommissionen har ikke fundet fejl på signalerne ved jernbaneovergangen ved Trustrup.