Så er livredderne på plads: Her kan du møde dem

Fredag åbner TrygFonden Kystlivredning op for badesæsonen i hele landet.

00:24

VIDEO: Badesæson blev fredag skudt i gang i hele landet. Derfor var kystlivredderne i gang med at klargøre sæsonen.

Sommerferien står for døren, og det betyder travlhed på de danske strande rundt omkring i hele landet.

Fredag blev årets livreddersæson sparket i gang, hvor de østjyske kystlivreddere tager hul på en forhåbentlig lang og varm sommer. 

Læs også Stor fyringsrunde på slagteri i Horsens

TrygFonden Kystredning åbner op for 36 livreddertårne i hele landet.

I Østjylland vil der være livreddertårne i Aarhus Ø havnebad, Grenaa strand, Saksild strand og Moesgaard strand.

På stranden i Moesgaard er de allerede i fuld gang med forberedelser til en forhåbentlig lang og varm badesæson.

- Vi skal i gang med at åbne vores livredderpost, så vi er ved at pakke ud og sørge for, at alt spiller, siger kystlivredder hos Trygfondens Kystlivredning Per Gjelstrup Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Per Gjelstrup Christiansen er kystlivredder. Han starter strandsæsonen med at måle vandtemperatur og tjekke op på, at vandet ikke er fyldt med brandmænd. 

Her står de klar til at tage imod de mange gæster, som forventes at lægge vejen forbi stranden i løbet af sommerferien, hvor livredderne håber på godt vejr og masser af glade strandgæster.

- En dag som i dag, hvor solen står højt kan jo nemt betyde, at der bliver travlt, siger Per Glejstrup Christiansen.

Læs også Patienter sveder på supersygehus - løsning først klar i 2020

Besøgstallet på strandene er naturligt afhængigt af vejret. Sidste år var det en historisk varm sommer, som gav travlhed på de danske strande. Derfor er livredderne godt forberedt til endnu en sæson. 

00:58

VIDEO: Det kan være svært at huske det hele på første arbejdsdag. Heldigvis er livredderne gode til at redde liv. 

Luk video

- Vi ved fra sidste sommer, at vores livreddere er trænet til at kunne agere, når der er meget varmt og travlt over længere tid, siger programchef for bade og vandsikkerhed ved TrygFonden Kystlivredning, René Højer.

Livredderne vil være til stede på strandene alle hverdage fra kl. 10 til 18 frem til den 21. august. 

De fem baderåd fra TrygFonden Kystlivredning fortæller, hvad du særligt skal være opmærksom på, når du færdes på stranden.

De fem baderåd fra TrygFonden Kystlivredning

1) Lær at svømme

Når du kan svømme, kan du ofte redde dig selv og andre fra at drukne. Vælger du at gå i vandet, selvom du ikke kan svømme, bør du finde et sted, hvor du kan bunde, og hvor vandforholdene er rolige.

 

2) Gå aldrig alene i vandet

Når I er flere, kan I holde øje med hinanden og reagere hurtigt, hvis noget går galt. Det giver større sikkerhed for alle. Undgå farlige lege i vandet og råb aldrig om hjælp for sjov.

 

3) Læs vinden og vandet

Brug dine øjne og din sunde fornuft, før du bader. Tjek vandets dybde og strømforhold og hold øje med vindens retning. Ved fralandsvind driver badedyr, gummibåde og luftmadrasser hurtig til havs. Der er også øget risiko for brandmænd. Ved pålandsvind er der øget risiko for revlehuller med kraftig udstrømning.

 

4) Lær stranden at kende

En ny strand kan være fuld af overraskelser, der ikke kan ses med det blotte øje. Spørg de lokale eller en livredder om strandens særlige forhold, før du går i vandet. Passerer der en hurtigfærge, der kan give store bølger? Er stranden kendt for at være meget stejl, så der hurtigt bliver dybt? Er der moler eller høfder, som påvirker strømmen? I udlandet skal du også være opmærksom på undersøiske rev eller farlige dyr. Læs også altid strandens oplysningsskilte.


5) Slip ikke børnene af syne

Hold dig tæt ved dine badende børn, så I kan se og høre hinanden, og du kan nå at gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Selv større børn, der svømmer godt i en svømmehal, kommer nemt i vanskeligheder i mødet med havets strøm og bølger. Hold derfor godt øje med børn og sørg for ikke at blive distraheret.