Så er det med at sidde klar: Smukfest sælger snart billetter

Smukfest er klar med datoen for billetsalget

Foto: Helle Arensbak - Scanpix

Den 13. december bliver der pres på serverne hos Smukfest – det kan der næppe være tvivl om.

Her bliver partoutbilletterne til 2018-udgaven af festivalen sat til salg, og efter sidste års billetsalg er der nok mange, der vil sidde klar.

Læs også Smukfest melder udsolgt: 27.000 billetter solgt på 4 timer

Smukfest har altid solgt mange billetter, og de har også haft udsolgt festivalen de seneste mange år, men sidste år var billetsalget noget helt specielt.

Her blev alle 27.000 billetter revet væk på blot fire timer, og der var endnu ikke præsenteret et eneste navn til festivalen.

Læs også Smukfest udsolgt før et eneste navn er offentliggjort

Det var der heller ikke, da Smukfest meldte udsolgt i 2016 – men her gik der trods alt nogle uger og ikke blot fire timer. 

2018-festivalen kan dog ikke nå at blive udsolgt, før der er offentliggjort et eneste musiknavn. For der er allerede offentliggjort to. 

02:13

Claus Visbye tog afsked med Smukfest efter årets festival. Se interview her. 

Luk video

Saveus får chancen igen, efter at tekniske problemer tvang bandet til at aflyse deres koncert i 2017, og så spiller genforenede Nephew på Bøgescenerne. 

Smukfest regner med at offentliggøre størstedelen af programmet den 1. februar 2018.