Så er det endeligt: Jakob Ellemann-Jensen er ny formand for Venstre

Det er netop blevet afgjort, at Jakob Ellemann-Jensen bliver Venstres nye formand. Inger Støjberg tager posten som næstformand.

Jakob Ellemann-Jensen er Venstres nye formand. Han er opstillet i Aarhus Syd-kredsen og altså valgt her i Østjyllands Storkreds. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Jakob Ellemann-Jensen er Venstres nye formand.

Der har været og er stadig stærke følelser på spil.

Jakob Ellemann-Jensen, Venstre

Det er netop besluttet på et ekstraordinært landsmøde i Venstre, som i dag bliver afholdt i Herning. Ud af 889 delegerede, er godt 800 dukket op, og gennem en afstemning har de netop vedtaget, at Ellemann-Jensen fremover skal være i spidsen for partiet.

Læs også Jakob Ellemann-Jensen: - Min bil hedder Torben

- Det kræver en klar ansvarsfordeling, og for fremtiden har Venstre én formand, siger Ellemann-Jensen (V) fra talerstolen på Venstres ekstraordinære landsmøde.

Fakta
Valgt i Østjyllands Storkreds
Født 25. september 1973 i Hørsholm
, 2 børn
Politiske hverv
Formand Folketinget, Venstre
2019 - nu
Miljø- og fødevareminister Folketinget, Venstre
2018 - 2019
Politisk ordfører Folketinget, Venstre
2015 - 2018
Medlem af Finansudvalget Folketinget, Venstre
2015 - 2018
Medlem af Færøudvalget Folketinget, Venstre
2015 - 2018
Medlem af Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Venstre
2015 - 2018
Medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn Folketinget, Venstre
2015 - 2018
Næstformand for Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse Folketinget, Venstre
2015 - 2018
Medlem af Europaudvalget Folketinget, Venstre
2011 - 2018
Medlem af Udenrigsudvalget Folketinget, Venstre
2011 - 2018
Medlem af Forsvarsudvalget Folketinget, Venstre
2011 - 2018
Folketingsmedlem Fyns Storkreds, Venstre
2011 - nu
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Venstre
2010 - nu

Jakob Ellemann-Jensen er valgt ind i Aarhus Syd-kredsen. Han overtager formandsposten fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der efter interne stridigheder i partiet valgte at trække sig i slutningen af august efter opfordring fra flere i Venstre-baglandet.

- Der har været og er stadig stærke følelser på spil. Det kan ikke undgås. Man kan ikke bebrejde nogen, at de er mennesker, sagde Ellemann-Jensen i sin tale til dagens landsmøde.

Jakob Ellemann-Jensen er ny formand for Venstre. Han er valgt til Folketinget her i Østjylland, hvor han ved seneste valg fik 19.388 personlige stemmer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da der ikke var nogen modkandidat, var der heller ikke nogen afstemning, og de delegerede rejste sig i stedet og klappede ad den nye formand, da han var færdig med sin præsentation.

Læs også PORTRÆT: Kaptajnen Ellemann vil få Venstre til at gå i takt

Til dagens landsmøde er den tidligere næstformand Kristian Jensen til stede, mens Lars Løkke Rasmussen ikke er at finde i salen.

03:33

VIDEO: Efter en hektisk weekend i Venstre meldte Jakob Ellemann-Jensen ud, at han ønsker at overtage pladsen fra Lars Løkke Rasmussen og blive partiets nye formand. Indslaget er fra 4. september.

Luk video

Jakob Ellemann-Jensen annoncerede 3. september, at han stillede op som kandidat til formandsposten i partiet.

Han fik 19.388 personlige stemmer ved valget.

BLÅ BOG: Jakob Ellemann-Jensen

  • Født i 1973 i Hørsholm
     
  • Uddannelse: Cand.merc.jur
     
  • Bosat i Birkerød i Rudersdal Kommune
     
  • Folketingsmedlem i Østjyllands Storkreds fra juni 2015 (medlem siden 2011)
     
  • Miljø- og fødevareminister fra maj 2018
     
  • Ordførerskaber: Tidligere politisk ordfører for Venstre
     
  • Mærkesager: Mere natur, rent drikkevand og grøn energi

Senere på dagens landsmøde blev det også afgjort, at det er Inger Støjberg, der fremover bærer titlen som partiets næstformand. Den post var der større kamp om eftersom også Ellen Trane Nørby stillede op, men de delegerede til landsmødet stemte for med 577 stemmer mod 206 til Trane Nørby. 3 stemte blankt.

Læs også Søsteren om Venstres kommende formand: - Han skal passe på med ikke at virke arrogant

- Vi har i dag endegyldigt sat punktum i den svære tid. Nu skal Venstre stå sammen. Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og fået fornyet vores organisation. Jeg kan ikke love, at det hele er på plads til næste landsmøde. Men vi lover at tage fat på arbejdet på mandag, sagde Inger Støjberg (V) efterfølgende i sin tale.

Ved det netop overståede Folketingsvalg fik hun med 28.420 personlige stemmer næstflest stemmer af alle Venstre-kandidater.