Så skal der ryddes op

25.000 gjorde forårsrent i naturen

02:27

1 af 2

Østjylland og resten af landet har været gennem en større forårsrengøring.

Det er sket i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings store, årlige affaldsindsamling, der sluttede søndag.

Her har frivillige fyldt den ene affaldssæk efter den anden med skrald.

Og arrangørerne vurderer, at omkring 25.000 mennesker over hele landet har været med til hovedrengøringen i naturen i løbet af søndag.

- Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at så mange vil være med til at give naturen en hånd og hjælpe til med at holde den ren. Det gælder både alle børnene, som har været ude i løbet af ugen, og de mange, der har samlet affald i dag, siger Ole Laursen, der er leder af affaldskampagnen, i en pressemeddelelse.

I løbet af ugen har mere end 65.000 børn fra skoler og institutioner over hele landet været ude for at fjerne slikpapir, aluminiumsdåser, cigaretskodder og meget andet skrald fra naturen.

Det er endnu ikke opgjort hvor meget affald, der er samlet sammen i år, men ved de foregående års indsamlinger er der blevet indsamlet helt op til 200.000 kilo affald i løbet af affaldsugen.

Se mere om affaldsindsamlingen i videoen øverst på siden.