Så skal der demonstreres
I morgenregnen forsøgte diverse organisationer at hverve demonstranter til Folketingets åbning i oktober.
10. sep 2007, kl. 10:01
Mere end 30 dage gammel
I 2006 demonstrerede cirka 100.000 mennesker for bedre velfærd.
Og i år vil diverse organisationer gentage demonstrationerne, når Folketinget åbner tirsdag den 2. oktober.
Derfor var unge fra Aarhus Universitet, Genstart Danmark og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning sammen med Bedstemødre for Velfærd ude i de tidlige morgentimer for at få folk til at gå på gaden den 2. oktober.
- Folk tager generelt godt imod vores materiale, men de skal lige "vækkes", fortæller formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i Århus, Kristian Bruun.
Han håber på mindst 50.000 mennesker på gaden.