Så meget stjal røverne

Nu er udbyttet fra kasinoet talt op

01:43

1 af 2

To maskerede røvere slap afsted med at større pengebeløb, da de i nat trængte ind på Royal Casino i Aarhus.

Her til formiddag har personalet været i gang med at tælle sammen, hvor meget røverne egentlig slap afsted med. Et beløb, som indtil videre løber op i 104.000 kroner.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at anholde de to røvere, så de beder stadig om offentlighedens hjælp.

- Det, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at de omkring kl. 01.50 i nat kommer fra Mejlgade ad Rosensgade og stormer ind i casinoet, siger vicepolitikommissær Claus Danø fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Hvis man har oplysninger i sagen kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Se mere om røveriet i videoen øverst på siden.