Så mange får ikke digital post
Se tallene for din kommune
Der er stor forskel på, hvor flittige beboerne i de østjyske kommuner er til at tilmelde sig digital post fra det offentlige.
Skanderborg Kommune er det sted, hvor flest modtager posten elektronisk i stedet for i en konvolut, der dumper ind ad brevsprækken. Kun 29,3 pct. af borgerne i Skanderborg har endnu ikke tilmeldt sig digital post.
På Samsø og i Norddjurs Kommune går det derimod anderledes trægt med at overbevise de lokale beboere om, at elektronisk post er bedre end den traditionelle papirudgave.
Se: Snart slut med rudekuverter
I Samsø Kommune mangler 47,2 procent af øens beboere at tilmelde sig digital post, mens det tilsvarende tal i Norddjurs Kommune er 40,5 procent.
1. november er sidste chance for aktivt at tilmelde sig digital post fra det offentlige. Derefter bliver ordningen obligatorisk for alle.
På det interaktive kort nedenfor kan du se, hvor mange der endnu ikke har tilmeldt sig digital post i de østjyske kommuner.