Så mange bliver gift i dag

Flere hundrede par bliver i dag gift i Østjylland

Datoen i dag - 7-9-13 - sætter ny rekord på de østjyske rådhuse. Aldrig nogensinde før er der på en enkelt dag blevet viet så mange par som i dag d. 7. september 2013.

I Randers bliver i dag viet 25 par. Det første brudepar, der blev viet på det gamle rådhus i byen på den særlige dato, havde besluttet, at bryllupsfesten skulle holdes med et middelaldertema.

Derfor var både brudeparret Anja Møller Nielsen og Dennis Thorning Klinge ligesom gæsterne til brylluppet iført middelaldertøj. Vielsen blev forrettet af borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).

Ikke overraskende er Aarhus Kommune den kommune i Østjylland, der i dag har det højeste antal af vielser. Her bliver hele 59 par viet.

Du kan her se en oversigt over antallet af vielser i de enkelte kommuner:

Aarhus: 59

Horsens: 33

Favrskov: 19

Silkeborg: 24

Randers: 25

Skanderborg: 12

Syddjurs: 26

Norddjurs: 8

Samsø: Ukendt