Så lækkert er badevandet
TV 2 | ØSTJYLLAND tog en havbiolog med på strandtur i det østjyske
De østjyske strande er blevet lovprist for at have en fremragende badevandskvalitet.
Kun en enkelt af mere end 100 strande har fået et negativt stempel, og den tog TV 2 | ØSTJYLLAND ud for at undersøge.
Det er Gammel Løgten i Syddjurs, der har fået et skidt prædikat, men selv den er ikke så slem igen, viser det sig.
- Der er en kæmpe stor skov af ålegræs, og der er rigtig mange dyr. Snegle, søstjerner og krabber. Ålegræs er faktisk lidt en indikatorart. Det er noget, man gerne vil have, siger havbiolog Morten Rud.
Havbiologen blev også hevet til Norddjurs Kommune, nærmere bestemt Polderrev Strand, der har fået anmærkningen 'fremragende' for badevandet.
- Jamen det er jo en fornøjelse at komme herud, var Morten Ruds første reaktion.
Du kan se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.