Så kom snestormen
Saltbiler og sneplove er rykket ud
Den ventede snestorm har tidligt søndag morgen ramt Østjylland.
Vejdirektoratet har kørt sin flåde af sneplove og saltbiler i stilling til at holde vejene fri, og alle køretøjer er i aktion søndag morgen på statsvejene.
Direktoratet har indkaldt ekstra personale til at håndtere de ventede mange henvendelser fra trafikanter.
Vejdirektoratet er ansvarlig for at holde motorveje og statsveje fri for sne. Men det kan være svært at garantere, at vejene vil være farbare hele søndag.
- I løbet af natten har vi ikke haft de store uheld på statsvejene. Vi har dog hørt, at der er en del biler, der er kørt i grøften på de mindre veje, siger Hugo Nielsen fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter til Ritzau.
Ingen veje spærretIndtil videre er ingen vejrtrækningen spærret i Østjylland. Det kan dog ændre sig i løbet af dagen.
Tidligt søndag valgte politiet at lukke for trafik på Rute 13 mellem Viborg og Motorvej E45 i Himmerland. Politiet fraråder samtidig al udkørsel omkring Viborg.
DMI forventer, at der i løbet af dagen falder mellem 10 og 20 cm sne i Østjylland.
- Snestorm medfører hurtig lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelser af snedriver og nedsat sigtbarhed, oplyser Vejdirektoratet.
TV 2 | ØSTJYLLAND følger dagen igennem vejrsituationen. Hold øje med tv2oj.dk og vores nyhedsudsendelser på tv.