Så kom regnen
Vandet vælter ned flere steder
Efter en lang periode med sol og tørke i Østjylland, har regnen nu gjort sit indtog.
Flere steder pisker regnen netop nu ned, og mens andre dele af landet har været udsat for voldsomme skybrud, ser Østjylland ud til at være sluppet en anelse billigere, selvom vandet lige nu vælter ned.
Hos Falck har man endnu ikke haft nogen meldinger.
- Der har ikke været så meget at se til endnu. Faktisk har vi ikke fået nogen meldinger fra Østjylland endnu. Vi følger situationen løbende, og så må vi se, om vi får travlt senere, siger Louis Honore, der er kommunikationschef hos Falck.
I videoen over artiklen kan man se, hvordan regnen silede ned ved Skanderborg omkring klokken 18.00.
Har du oplevet meget regn i dag, søndag, så send gerne et billede eller video af det til redaktion@tv2oj.dk