Så hurtig var Bundsgaard
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) satte en fin tid ved Marselisløbet
Det traditionsrige Marselisløb er i fuld gang nær Tangkrogen i Aarhus.
Der løbes i distancerne 6, 12 og 24 kilometer, og Aarhus' borgmester Jacob Bundsgaard (S) havde valgt at forsøge sig med de 12 kilometer.
Her løb han en ganske pæn tid, der rakte til en placering blandt de 20 procent bedste.
Jacob Bundsgaard færdiggjorde de 12 kilometer i tiden 58 minutter og 22 sekunder.
Det svarer til, at han bruger 4:50 per kilometer.
Borgmesteren havde dog langt op til den bedste registrerede tid på de 12 kilometer, som unge Jacob Markussen stod for.
Ifølge Marselisløbets resultatliste færdiggjorde han distancen på imponerende 37 minutter og 21 sekunder.
Der skal dog tages forbehold for, at tiderne kan være en anelse upræcise.