Så er der trukket lod
Silkeborg IF og AC Horsens på overkommelige opgaver i DBU Pokalen i fodbold
Silkeborg IF og AC Horsens skal på det, der ligner overkommelige opgaver, når de i august tager hul på pokalturneringen i fodbold, også kaldt DBU Pokalen.
Fredag trak Dansk Boldspil-Union lod til 1. runde af turneringen.
Efter lodtrækningen står det fast, at Silkeborg IF på udebane møder Holstebro fra Danmarksserien, mens AC Horsens møder Aarhus-klubben Fuglebakken KFUM fra Jyllandsserien.
Dermed slipper både Silkeborg og Horsens for at møde andre divisionsklubber i pokalturneringens 1. runde.
Med udsigt til kampe mod lavere rangerende modstandere er de to østjyske 1. divisionsklubber på papiret storfavoritter til at kvalificere sig til næste runde.
Superligaklubberne Randers FC og AGF indtræder først i pokalturneringen i næste runde.
Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilke klubber de østjyske hold skal møde i 1. runde af DBU Pokalen. Kampene spilles den 11. og 12. august:
Fuglebakken KFUM-AC Horsens
Holstebro-Silkeborg
Lystrup-Skovbakken
Aulum-Brabrand
Lyseng-Viby
Ringkøbing-Odder
DGL 2000, Aarhus-Kjellerup
De østjyske klubber er markeret med fed skrift