Så er der sommerfest
Tivoli og kræmmere er på plads
Beboerne i Ebeltoft har i de kommende dage gode muligheder for at nyde det gode vejr, mens de samtidig bliver underholdt.
Til og med søndag byder den årlige sommerfest på masser af arrangementer for stort set alle - lige fra dukketeater og pensionistkaffebord til helstegt pattegris og damestrip.
Sommerfesten har stor betydning for de lokale foreninger, som lørdag får overrakt penge fra foreningen bag den årlige byfest.
- Vi håber, det bliver en rigtig god og festlig weekend. Jeg kan fortælle, at vores trofaste Ebeltoft-garde, der hjælper os på så mange tidspunkter i løbet af festen, får et beløb i år, siger medarrangører af Ebeltoft Sommerfest Birthe Flück til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Øverst på siden kan du se en kort reportage om forberedelserne til sommerfesten i Ebeltoft.