Så er der råger på bordet
Odder Museum serverer usædvanlig delikatesse
Tirsdag aften er der noget så usædvanligt som råger på bordet på Skovbakken i Odder. Den ringe agtede fugl serveres stegt på bål, garneret med diverse urter, ramsløg og asparges eller bacon og champignon. En del af rågerne koges i en blanding af mørkt øl og honning?
Det er et formidlingsarrangement tilrettelagt af Odder Museum, hvor der både er mulighed for at høre, smage og røre ved fuglene.
Der skydes ca 100.000 råger i Danmark hvert år, og ifølge naturvejleder Ole Sørensen havner de fleste i jægernes kødgryder. Smagen er som mild skovdue, afslører han
Rågen er fredet som kragefugl i henhold til EU - fuglebeskyttelsesdirektivet, men den danske lovgivning giver mulighed for nedskydning af fuglen. For at holde rågen på et for alle acceptabelt niveau reguleres bestanden ved beskydning af voksne råger i marts og rågeunger ved reden fra den 1. maj til den 15, juni.
Odder Kommune regulerer i samarbejde med lokale jægere bestanden i de kommunale kolonier ved Skovbakken, Egholm, Malteseje, Vennelundsvej, tennisbanerne og Egehovedet i Hou.
Se mere på TV 2 | Østjylland kl 19.30
Links til opskrifter:
Flødestegte
Med savoykål
I sennepsgryde