Så det syrer i benene
Adventure-race i Mols Bjerge
Mols Bjerge var mere end almindeligt fyldt med veltrænede mennesker i stramtsiddende tøj i weekenden. For de billedskønne omgivelser dannede i denne weekend ramme om ekstremløbet Vinter Ultra Mols Bjerge.
160 løbere løb i løbet af to dage 100 kilometers orienteringsløb i meget vanskelige omgivelser. Og det er hårde betingelser - allerede efter den første dag var tyve deltagere sprunget fra. Men der var dem, der holdt ved, og selv om det var hårdt, var der også glæde ved den høje puls.
- Ét eller andet sted så burde man være et skarn, hvis man brokker sig. Vi har fantastisk natur, et fedt arrangement og godt vejr, siger Maria Treshow fra Ry til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se de udholdende deltagere kæmpe sig gennem sne og kuperet terræn i tv-indslaget øverst på siden