Så bliver det sommer igen
Tirsdag bliver det skønt vejr i Østjylland
17. aug 2015, kl. 22:50
Mere end 30 dage gammel
Efter en særdeles våd weekend og en mandag på det jævne bliver der noget at se frem til de næste dage.
Her får østjyderne nemlig et skud sommer her på falderebet af sommersæsonen.
Det bliver dog en anelse blæsende, men der kommer masser af sol og temperaturer mellem 20 og 23 grader.
De kommende dage er der gode chancer for at få solen at se, og på femdøgnsprognosen er der stort set ikke en sky at se.
Dermed tyder det på, at det bliver rigtigt sommervejr ugen ud.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.