S udskyder valg
Socialdemokraterne i Århus har udsat valget af borgmesterkandidat
Tidligere borgmester og nuværende socialrådmand i Århus, Flemming Knudsen er fortsat Socialdemokraternes kandidat til byens øverste politiske embede. Og det er han også efter 19. april, som ellers var skæringsdagen for, hvem partiet skal sætte i toppen af stemmesedlen ved næste kommunalvalg.
Det er den nylige betænkning fra Strukturkommissionen om fremtidens kommunale landkort, der har fået de århusianske socialdemokrater til at udskyde kandidatvalget, erfarer TV2 / ØSTJYLLAND.
Den lokale partiledelse mener, det er uhensigtsmæssigt at vælge en topfigur, når det lige nu er uklart, hvilken kommune og hvilke opgaver en kommende borgmester skal stå i spidsen for.
Det socialemokratisk valg af borgmesterkandidat finder derfor tidligst sted til efteråret, måske først til foråret 2005.