S-profil: Drop den lufthavn
Leif Lahn Jensen (S) kalder en ny Aarhus-lufthavn for et dødt projekt
Siden en rapport gav sit bud på flere mulige placeringer af en eventuel ny lufthavn i Aarhus-området har debatten gået lystigt.
Se: Vedtaget: Siger nej til lufthavn
Nu tager Socialdemokraternes gruppeformand Leif Lahn Jensen bladet fra munden og går imod partifællers tidligere udmeldinger. Han mener nemlig ikke, at det bliver til noget.
- Den er død. Den er politisk umulig, så skal vi ikke bare blive enige om, at vi snakker godt om den, vi har, og får den udbygget, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND om ideen om en ny lufthavn.
Se: Hvem skal betale for lufthavn?
Men det er man ikke helt enige med ham om internt i partiet. Både Jens Joel men også Nicolai Wammen har lidt en anden holdning.
- Jeg synes, det er helt i orden, at man i Aarhus Byråd ser på, hvad der er af muligheder, siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Leif Lahn Jensen mener, at man i stedet skal bruge kræfterne på at forbedre fremkommeligheden til den lufthavn, der allerede er der.
Se mere i indslaget i videoen øverst i artiklen.