S får borgmesterstolen i Randers
Aftale mellem Socialdemokratiet, De radikale og Beboerlisten sikrer borgmesterposten til Henning Jensen Nyhuus.
Socialdemokraten Henning Jensen Nyhuus bliver den første borgmester i den udvidede Randers Kommune. Det står klart efter en konstitueringsaftale kl. 4.45 i morges mellem Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Beboerlisten.
Berner Nielsen, ligeledes fra Socialdemokratiet, bliver næstformand for sammenlægningsudvalget for den nye kommune og dermed viceborgmester pr. 1. januar 2007.
Den radikale Mogens Nyholm bliver formand for den nye kommunes Miljø- og teknikudvalg, mens Beboerlistens Bjarne Overmark bliver formand for Børne- og ungeudvalget.
Socialdemokraterne, De radikale og Beboerlisten har i alt 16 af de 31 pladser i det nye byråd. I de tre partiers aftale indgår, at den kan udvides med repræsentanter fra andre partier og lister.
Se valgresultatet fra Randers Kommune ved at klikke her" target="_blank">http://politik.tv2.dk/resultater/kom2005/oj/index-3-2000314-0.html">her, og se mere i dagens og aftenens udsendelser på TV2 / ØSTJYLLAND.