S: Der skal flere penge til velfærd i udlignings-ordning

Forhandlinger om udligningsordningen skal rette op på skævheder, men må ikke forringe velfærden, mener S

Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

De færreste kommuner er tilfredse med den nuværende udligningsordning. Enten synes de, at de får for lidt, eller at de giver for meget.

Det er svært at få enderne til at mødes, men Socialdemokratiet er klar med dets løsning.

Læs også Horsens-borgmester i det røde felt: Skal aflevere millioner til fattige kommuner

- Der skal tilføres flere penge til den kommunale velfærd. De kommende års råderum skal prioriteres til velfærd. Derfor foreslår vi, at det kommer på bordet som en del af udligningsforhandlingerne, siger formand i Socialdemokratiet Mette Frederiksen.

Resultatet af forslagene er, at en række kommuner får en meget stor regning. Det gælder for eksempel byer som Horsens og Frederikshavn. 

Mette Frederiksen, formand i Socialdemokratiet 

I februar inviterede en række østjyske kommuner til konferencen RimeligUdligning.nu. Det var Favrskov, Odder, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Hedensted, er havde taget initiativ til konferencen om den længe kritiserede udligningsordning. 

Forhandling skal afgøre beløb

Socialdemokratiet kan ikke sige, hvor stort et beløb der konkret er tale om, før de sidder ved forhandlingsbordet. 

Finansieringsudvalget har offentliggjort en rapport med anbefalinger til et nyt system. I den knap 300 sider lange rapport præsenterer udvalget fem modeller med forskellige bud på, hvilke parametre man kan ændre på, og hvor stor udligningen skal være. 

Men de fremlagte forslag risikerer at have negative konsekvenser, mener Frederiksen. 

Læs også Borgmestre vil have flere penge

- Resultatet af forslagene er, at en række kommuner får en meget stor regning. Det gælder for eksempel byer som Horsens og Frederikshavn. 

- Hvis man pålægger de byer en stor regning, så kommer borgerne til at betale en stor del af den. Vi skal rette op på de skævheder, der er, men det må ikke medføre forringelser på velfærden i store dele af Danmark, siger Mette Frederiksen.

Topmøde forude

Rapporten blev bestilt i 2015 på baggrund af en bred politisk aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre.

Forud for forhandlingerne om udligningsordningen har Socialdemokratiet desuden fokus på, at regeringen ikke benytter forhandlingerne til at "snige skattelettelser ind ad bagdøren, som de har for vane".

Læs også Nyvalgt MF'er: østjyske mærkesager er vigtige

8. til 9. marts afholdes der Kommunalpolitisk Topmøde 2018 i Aalborg. Topmødet danner ramme for drøftelser af aktuelle kommunalpolitiske temaer, hvor det forventes, at udligningsordningen bliver central på dagsordenen.

Årligt omfordeles omkring 17 milliarder kroner mellem landets kommuner - fra rige til fattige kommuner.

Her kan du læse om systemet, som omfordeler fra rig til fattig kommune:

De 98 danske kommuner varetager alle en række opgaver i lokalsamfundet. De driver blandt andet daginstitutioner, skoler og forsøger at få folk i arbejde.

Lokalbefolkningens indkomst varierer fra kommune til kommune, og det skaber store forskelle mellem kommunernes indtægtsmuligheder.

På samme måde er der forskel på de forskellige kommunernes udgiftsbehov, da alderssammensætningen og de socioøkonomiske forhold varierer i kommunerne. Det er disse to forskelle, man gennem udligningssystemet prøver at udligne. 

Der omfordeles hvert år omkring 17 milliarder kroner mellem Danmarks kommuner fra rig til fattig.

Mange kommuner er utilfredse med systemet. De mener enten, at de betaler for meget - eller får for lidt.

Systemet skal sikre, at der ikke er store forskelle i kommunernes serviceniveau i forhold til skatteprocenten.

I grove træk kan man sige, at 61 procent af de økonomiske forskelle mellem kommunerne bliver udlignet på landsplan.

Folketingspolitikerne er ved at forhandle et nyt system på plads, efter at en længe ventet rapport om mulige ændringer i udligningen landede 21. februar.

Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ritzau