S-borgmester med pæne ord til Løkke-tale

Trods politisk uenighed og et savn af konkrete løsninger ser Horsens-borgmester Peter Sørensen (S) også gode momenter i Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale

01:55

1 af 2

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt sin nytårstale var TV 2 | ØSTJYLLAND med hjemme hos Horsens' borgmester Peter Sørensen (S) for at få hans umiddelbare reaktion på talen.

- Jeg synes det var en tale, som man kunne forvente. Statsministeren forsøger at tale til det, man ved danskerne går op i. Der er temaer, der fylder rigtig meget, og det adresserer han uden at blive konkret, siger Peter Sørensen.

Men der var også elementer i talen, som borgmesteren mener, fortjener ros - på trods af at Lars Løkke Rasmussens og Peter Sørensens partier ikke er helt enige om det meste i øjeblikket.

Nytårstale: Opsang til regeringen

- Det er helt klart, at statsministeren forsøger at tale til os danskere om, at de opgaver der ligger foran os som samfund, det er opgaver, der skal løses sammen, og det synes jeg er rigtig godt, at han siger det, siger Peter Sørensen.

Den brede pensel

At samle Danmark var nemlig blandt pointerne fra statsministeren, der også talte meget om flygtninge, EU og politikerlede.

- Det er den brede pensel, han arbejder med, om at forsøge at samle Danmark, og det synes jeg selvfølgelig, at en statsminister skal, og det adresserer han rigtig godt, synes jeg, siger Peter Sørensen.

Se hele interviewet med Peter Sørensen øverst i artiklen.