Rygestop i Randers
Byrådet i Randers skal i aften tage stilling til, om der skal indføres et totalt rygestop i kommunen.
25. okt 2004, kl. 13:35
Mere end 30 dage gammel
Der er lagt op til en sand gyser for kommunalt ansatte rygere i Randers, når byrådet i aften skal stemme om der skal indføres et rygestop på byens offentlige kontorer og institutioner.
Kommunens direktion har foreslået, at der fra 1. januar 2005 indføres totalt rygeforbud, og rygning vil derefter blive opfattet som et privat anliggende, man må praktisere uden for kommunens bygninger og i sin fritid.
Kommunnes medarbejderrepræsentanter har fra begyndelsen været imod et rygestop.
Rougsø Kommune har allerede, som den første i østjylland, indført et totalt rygeforbud.