Ryger og drikker mindre
Skolebørn trives i de aarhusianske folkeskoler
13. okt 2011, kl. 07:54
Mere end 30 dage gammel
Børn i de aarhusianske folkeskoler både ryger og drikker mindre, og de er generelt tilfredse med at gå i skole.
- Jeg tror, at vores medarbejdere på skoler og SFO'er er gode til at lave et undervisningstilbud og fritidsliv, som betyder, at langt den overvejende del af vores unger har det godt i skolen, udtaler kommunens børn- og ungerådmand, Kristian Würtz.
Ifølge en ny trivselsundersøgelsen blandt 25.000 skolebørn på 49 folkeskoler er der en positiv tendens blandt skolebørn sammenlignet med sidste år.
Kun to ud af ti børn i 9. klasse ryger - mod tre ud af ti sidste år - og næsten halvdelen af eleverne i 9. klasse svarer, at de aldrig har drukket sig fulde, hvilket er flere end sidste år.