Rygeforbud på hospitaler: Det udstiller folk

Forslaget om rygeforbud på hospitaler - også udenfor - møder både opbakning og modstand

01:24

Det skal være helt forbudt at ryge på hospitalernes matrikel.

Det mener formand for Danske Regioner Bent Hansen (S).

Hvis folk vil have en cigaret eller en pibetobak, må de gå helt væk fra sygehusets matrikel.

01:38

VIDEO: Helt gak i låget. Folk på gaden var ikek helt enige if orslaget om rygning forbudt på hospitalers matrikel.

Luk video

På gaden udenfor Aarhus Universitetshospital var de folk TV2 ØSTJYLLAND spurgte dog langt fra med på den idé.

- Jeg synes, det er helt gak i låget. Jeg synes, det er gået for vidt, siger Lis Andersen fra Malling. 

Hun mødte opbakning flere steder fra.

- Det er ren utopi i min verden. Vi er ude i frisk luft. Biler forurener jo hundrede gange værre, end en cigaret gør, siger Preben Madsen fra Stavtrup.

- Det synes jeg faktisk er en meget dårlig idé. De mennesker, der er vant til at ryge, synes jeg fortsat skal have mulighed for at ryge, supplerer Birthe Hansen fra Risskov. 

Læs også Rikke gav Carsten den sidste smøg: Så må regler være regler

Ikke i orden

I Patientforeningen er der heller ikke den store begejstring for forslaget.

- Det er godt, at man får fokus på at hjælpe folk til at stoppe med at ryge. Problemet er, at det er ikke det, der er formålet med det her forslag, Nicolaj Bang, der er Landsformand for Patientforeningen

Han mener, at man tager en gruppe, der er indlagt et par dage i gennemsnit, og så fortæller man dem, at de ikke må ryge.

- Men der er jo ingen, der tror på, at fordi folk ikke må ryge i to dage, så går der et lys op for dem, og så holder de op, siger Nicolaj Bang.

Han mener, at det mere handler om at udstille nogle mennesker, der er indlagt eller deres nære pårørende.

- Det er ikke i orden, siger Nicolaj Bang.

Læs også Regionsråds-formand: Det skal være slut med rygning på hospitaler

Hos Kræftens Bekæmpelse er man ikke overraskende anderledes positivt stemte over for forslaget.

- Jeg synes, det er vældig godt, for det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at forebygge tobaksrygning, siger Lone Bøgely, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Aarhus. 

I videoen øverst kan du se hele interviewet med Landsformanden for Patientforeningen.