Rygeforbud kan fungere
I dag træder de nye rygeregler i kraft. Men Musikcaféen i Århus har i de sidste fire måneder indhøstet erfaringer med rygeforbud.
De nye rygeregler gælder fra i dag på værthuse, spilesteder og arbejdspladser. Reglerne betyder blandt andet, at der ikke må ryges på værthuse og spillesteder over 40 kvadratmeter bortset fra i særligt indrettede rygerum.
Rygerum findes dog ikke på spillestedet Musikcaféen i Århus, hvor cigaretter har været totalt bandlyst i fire måneder.
- Selvfølgelig synes nogen, det er surt, men det er gået helt gnidningsfrit. Det har dog ændret
koncertoplevelsen lidt med mere uro, når folk går ud efter en smøg under koncerten, og lidt lavere omsætning i baren, da mange rygere gerne vil have en øl til cigaretten. Men det skal nok
udjævne sig, når folk vænner sig mere til forbuddet, siger daglig leder Gitte Nielsen til Urban.
Den ændrede koncertstemning kan Asbjørn Auring Grimm, frontmand i det danske
band 'Decorat nikke genkendende til. Bandet spillede i juni på Musikcaféen.
- Folk kommer ikke ind, før lige inden koncerten går i gang, og de går hurtigt, når koncerten er slut. På den måde er der knap så meget barstemning længere, siger Asbjørn Auring Grimm, der selv ryger og derfor drønede udenfor sammen med publikum, lige så snart sidste tone klingede ud i højtalerne.