Ry-virksomhed konkurs
Konkurs koster 25 arbejdspladser
31. okt 2013, kl. 17:40
Mere end 30 dage gammel
Ry-virksomheden KB Electronics har begæret sig konkurs. Konkursen koster 25 ansatte deres job. Det fremgår af hjemmesiden www.electronic-supply.dk
Sidste regnskabsår kunne KB Electrotech fremvise et underskud på fem millioner kroner, og nu er økonomien altså blevet så dårlig, at ledelsen valgte at kaste håndklædet i ringen.
- Virksomheden har selv valgt at begære sig konkurs, fordi man skønnede, at det ikke ville være forsvarligt at køre videre med virksomhedens kreditrammer og økonomi, siger kurator Jan Bruun Jørgensen, advokat ved Andersen Partners i Kolding, til Electronic Supply.