Ry-piger i fodboldfinale

Pigerne fra Ry Ungdomsskole skal til Parken i København for at spille finale i skolefodbold-turnering.

Parken i København, normalt hjemmebane for det danske foldboldlandshold og for Champions League klubben FCK, er nu også ved at blive godt kendt af pigerne fra Ry Ungdomsskole.

For andet år i træk er de nemlig klar til finalen i Ekstra Bladets skolefodboldturnering.

Finalepladsen kom i hus, da pigerne fra Ry tirsdag formiddag besejrede holdet fra Åbybroskolen med 2-0.