Ry mister redningsbåd

Der kommer ingen hjælp fra den lokale redningsbåd, hvis borgere og turister i Ry lider nød på en af kommunens søer. Båden er nemlig blevet sparet væk.

Nødstedte svømmere, kanofolk og sejlere på søerne i Ry Kommune kan ikke længere få hjælp, hvis de har behov for det. Byens redningsbåd er nemlig blevet fjernet efter  en samarbejdsaftale mellem Ry og Skanderborg Kommuner har lidt skibbrud. Aftalen gik på i fællesskab, at betale Falck for at have en båd med mandskab stående stand-by, hvis uheldet skulle indtræffe.

Skanderborg har oprethold sit beredskab, mens Ry Kommune ikke har råd. En ny båd vil koste omkring 90.000 kroner.