Rutebil kørte i grøften

Chaufføreren mistede bevidstheden og kørte i grøften mellem Randers og Hadsund. Mirakuløst kom ingen alvorligt til skade.

Ulykken skete fredag eftermiddag i nærheden af Gjerlev.

Myndighederne tog ingen chancer og sendte tre ambulancer og flere andre udrykningskøretøjer til Hadsundvej.

På ulykkestidspunktet var der kun et mindre antal passagerer i bussen. Allerede fredag aften var de alle udskrevet fra sygehuset.

Men det kunne være gået meget værre. Buschafføren fortsatte nemlig med at trykke på speederen - selv om han var udenfor bevidsthed.

- Så er der to unge mænd, der får stoppet bussen ved at fjerne hans ben og træde på bremsen, siger indsatsleder Finn Lundorff fra Randers Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De to unge mænd på 18 og 20 år reddede situationen fra at udvikle sig til en katastrofe.

- Det er fantastisk, at sådan et par unge mænd de laver sådan et job. Det er rigtigt flot, siger Finn Lundorff.