Rumænske avisbude har trange kår
Både løn, arbejdsforhold og bolig er langt under den standard, som danske arbejdere bliver budt.
En flok rumænske avisomdelere, blandt andet i Århus, arbejder under kummerlige forhold.
Det oplyser P4 Østjylland.
Både løn, arbejdsforhold og bolig er langt under den standard, som danske arbejdere bliver budt.
Næstformanden i 3F, transport, logistik og byg i Århus, Knud Aage Rasmussen er vred over den behandling rumænerne får:
- Det er noget svineri. Det er ulovligt, og det er imod overenskomsten, siger Knud Aage Rasmussen, som ikke er overrasket over behandlingen, for 3F oplevede noget lignende med de polske avisbude.
Han opfordrer chefredaktørerne på de respektive aviser til, at de sørger for at forholdene bliver bragt i orden, så aviserne bliver bragt ud under anstændige forhold.